Anmeldelse: Forbandelsen Over Laitana - Den Magiske Sten [Reklame/Anmeldereksemplar]

Billederne er fra min Instagram-profil

@annawchristensen

Information om bogen:

• Titel: Forbandelsen Over Laitana - Den Magiske Sten

• Forfatter: Sissel Moody

• Sideantal: 466

• Udgivet af: Forlaget Solvind

• Udgivelsesdato: 24. oktober 2017

• Sprog: Dansk

• Ekstra info: Bogen er første bind i trilogien om Linea og hendes magiske oplevelser. Bind 2 er, så vidt jeg ved, undervejs. Dog er jeg ikke bekendt med udgivelsesdatoen.

REKLAME

(Bogen er et anmeldereksemplar, jeg har modtaget fra forfatteren selv samt forlaget www.forlagetsolvind.dk.

Alle holdninger er mine egne.)

Kort om handlingen

"Jeg kiggede forsigtigt ind på mit værelse. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede - måske at der var nogen derinde? Jeg gik hen for at lukke vinduet, og det var der, jeg fik øje på den! Jeg havde tegnet den masser af gange, men det var først nu, at jeg rigtig så den. Omkring syv meter fra vinduets åbning fløj den - lige hen over gaden med ryggen til. Jeg kunne se de store blå vinger på det lille væsen."

Linea har ingen venner. Hun bliver mobbet, og hendes liv består af kedelige, ensformige dage uden noget at glæde sig til. Hun forestiller sig ofte, at der findes en mere magisk og eventyrlig verden - en verden, hvor hun passer ind. Hun tegner de væsner, hun forestiller sig bor i den anden verden, og pludselig sker det, hun altid har ventet på. Hun får kontakt med et fremmed, magisk land ved navn Laitana.

Laitana er ramt af en forbandelse, og har brug for Lineas hjælp. Hun rejser med til det magiske land, hvor mod, styrke og evnen til at danne venskaber bliver vigtige egenskaber, når hun skal tage kampen op og være helten i sit eget eventyr.

Tror du på magi?

- Bogens bagsidetekst

Den Magiske Sten har været en ganske blandet læseoplevelse for mig. Overordnet set synes jeg, at det er en god bog, der sætter fokus på vigtige emner som mobning, venskab, selvtillid/selvrespekt og kærlighed. Disse emner er nogle, som langt de fleste unge står ansigt til ansigt med i et eller andet omfang i løbet af deres teenageår. Det er derfor fedt at se emnerne blive portrætteret på så fin vis.

Dog er der nogle konkrete ting i forhold til skrivestilen, som efter min mening bør tages til genovervejelse, når det kommer til de to resterende bøger i trilogien. Her er det særligt begrebet "Show don't tell", jeg tænker på. (Jeg har linket til en ganske fin og grundig definition fra www.bookeater.dk til dem, der ikke er bekendt med begrebet). Særligt i romanens begyndelse er der utroligt mange steder, hvor man med fordel kunne have anvendt dette begreb for at gøre beskrivelserne knap så "tunge" for læseren. Jeg fandt nemlig selv disse beskrivelser temmelig tunge, fordi der var så mange af dem på én gang, og størstedelen af dem var direkte beskrivelser. Nogle steder gik man næsten direkte fra én beskrivelse til en anden, og dette ville kunne forbedres ved brug af "Show don't tell". Jeg kender som forfatter udmærket godt til det store dilemma med, at man gerne vil give sin læser al den information, man kan og har, og derfor har jeg fuld forståelse for, at der er så mange beskrivelser. De kan også sagtens være der allesammen, efter min mening, selvom man omskriver nogle af de direkte beskrivelser, så de bliver indirekte. Jeg mener tilmed, at flere af beskrivelserne vil blive stærkere, hvis man eksempelvis fortæller dem indirekte gennem karakterens handlinger og lignende. På den måde bliver læseren også mere aktiv, fordi vedkommende selv skal spotte og opfange den information, der står mellem linjerne.

Man kan også med fordel undlade at give de samme beskrivelser flere gange i løbet af fortællingen, som jeg lagde mærke til, det blev gjort, f.eks. i forhold til beklædning, hvor der ofte er brugt præcis de samme beskrivelser hele bogen igennem. Her kunne man sige noget alla "Og Nuga havde atter sin vante vest på" i stedet for endnu engang at fortælle læseren, hvilken farve vesten har, når det allerede er blevet nævnt tidligere.

Disse punkter er dog ikke ment som en løftet pegefinger. Tværtimod nævner jeg dem for at give forslag til forbedringer, så Forbandelsen Over Laitana kan blive en endnu federe fantasy-serie, end den første bog allerede lægger op til, at den bliver.

Førnævnte forslag til ændringer er faktisk de eneste kritikpunkter, jeg har til bogen. Jeg synes, det er en ganske vellykket debutroman, som jeg tænker egner sig godt til teenagere, der selv kender til de problemstillinger, Linea står overfor. Det blev hurtigt tydeligt for mig, at jeg selv ville have fået mere ud af Den Magiske Sten, dengang jeg var yngre. Så jeg er nok lige en smule for gammel til at opleve den på samme måde, som den ideelle læser vil opleve bogen. Dog mener jeg, at man sagtens kan få en masse ud af romanen, selvom man ikke er i sine teenageår længere.

Plottet er også et rigtig fint fantasyplot, der tager nogle uforudsete twists flere gange undervejs. Jeg tror, at jeg taler for mange, når jeg siger, at det altid er en fornøjelse at læse en bog, der overrasker. Jeg regnede flere af tingene ud et godt stykke tid før, det var meningen, jeg skulle det, men bogen formåede alligevel at tage nogle drejninger, jeg ikke havde set komme.

Noget andet, jeg slutteligt gerne vil kaste lys over i romanen, er den flotte måde, hvorpå Linea som hovedkarakter udvikler sig gennem historien. For ikke at tage noget af læseoplevelsen fra fremtidige læsere, vil jeg ikke nævne specifikke steder eller ændringer ved hende, men jeg synes virkelig, at Sissel Moody har formået at lave en rigtig flot karakteropbygning. Også de fremtrædende bipersoner i form af Nuga, Viola, Sim og Lurany, og til dels også Timi, er rigtig flot beskrevet og udformet, og man kan som læser tydeligt se dem alle for sig. Gruppedynamikken imellem førnævnte synes jeg bestemt også fungerer rigtig godt og giver et ekstra lag til plottet, fordi de alle sammen har en vigtig rolle at spille og ikke kan undværes.

Alt i alt vil jeg konkludere, at Sissel Moody kan og bør være stolt af sig selv for sin romandebut. Den indeholder gode elementer, som jeg er rigtig spændt på at se udvikle sig gennem de to resterende bøger af serien. Jeg har endda også kunnet bruge læseoplevelsen i forhold til min egen roman (Der forhåbentlig bliver min debut, når den er færdigskrevet), og det er klart også noget, jeg sætter stor pris på.

Den Magiske Sten har derfor fået 3,5 smilende stjerner! Stort tillykke til søde Sissel Moody, som jeg har været så heldig at komme lidt ind på livet af både før og efter, jeg læste bogen. Det er altid skønt at lære andre forfattere at kende, og jeg værdsætter det derfor højt.

Tusind tak til Sissel Moody og Forlaget Solvind for anmeldereksemplaret! Jeg håber helt bestemt på også at få æren af at anmelde de andre bøger i trilogien!

Denne anmeldelse er helt og aldeles baseret på mine personlige meninger og holdninger og er på ingen måde blevet påvirket af hverken forlaget eller forfatteren.