Anmeldelse: Sortedammens Hemmeligheder (Djævlepassagen 1) [Reklame/Anmeldereksemplar]

Billedet er fra min Instagram-profil

@annawchristensen

Information om bogen:

• Titel: Sortedammens Hemmeligheder (Djævlepassagen 1)

• Forfatter: Karen Inge Nielsen

• Sideantal: 425

• Udgivet af: DreamLitt

• Udgivelsesår: 2018

• Sprog: Dansk

• Ekstra info: Andet bind i serien Devotstjernens Hånd blev udgivet i 2019 og kan findes hos diverse boghandlere og biblioteker, såvel som på forlagets egen hjemmeside.

REKLAME

(Bogen er et anmeldereksemplar, jeg har modtaget fra forlaget DreamLitt.

Alle holdninger er mine egne.)

Kort om handlingen

Månen skinner blegt over Sortedammen, da kvinden tænder lysene i pentagrammet. Som i trance skærer hun Herrens tegn og lader helvedes flammer brænde i sit blod. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hendes krop.

En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård - hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især en kvindestemme brænder sig ind i hans tanker - en kvinde ved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården.

Langsomt går op for Marcus, at Herstedholm er hjemsøgt. Fortidens løgne, ulykkelige skæbner og hemmeligheder ligger gemt i Sortedammens mørke dynd. I drømme fører Elviras stemme ham tilbage til en tid, der snart skal vise sig at være mere virkelig, end godt er.

- Bogens bagsidetekst

Min vurdering

At læse Sortedammens Hemmeligheder var en ganske anderledes oplevelse, end de læseoplevelser jeg er vandt til. Normalt læser jeg ikke horror-bøger, som jeg vil klassificere denne som. Ikke desto mindre var det en interessant bog, der gav endnu et eksempel på, hvordan en fortælling også kan se ud, i andre genrer end dem jeg plejer at læse. Det stod hurtigt klart, at forfatteren har researchet emnet om satanisme og dæmoner helt i bund, før hun skrev bogen, og det er en fornøjelse at se. Det gør fortællingen langt mere levende, når man, som læser, kan mærke, at emnet er beskrevet præcis, som det reelt har foregået i tidligere tid, og som sagnene fortæller. Derudover formår Karen Inge Nielsen at skabe en urolig og spændende stemning, der emmer af mystik bogen igennem. Dog er det mest i den sidste halvdel af historien, da det tager et godt stykke tid for historien at tage fart og for alvor begynde. Dette ærgrede mig en del, da jeg følte, at jeg, som læser, vidste mere/hurtigere fangede, hvad der foregik, end de karakterer, der også forsøgte at finde ud det, og derfor blev jeg selv bremset i mine opdagelser og min fremdrift. Noget af det, jeg fandt mest spændende i romanen, var netop denne opdagelsesrejse, jeg kom på, der bød på lidt af hvert. Derfor var det en smule ærgerligt, at jeg, til en vis grad, blev bremset i dette. Tilmed manglede jeg også mere fremdrift i plottet, da jeg, som nævnt, oplevede, at det meste af bogens indhold var indledende og skulle sætte stemningen. Det gjorde, at jeg ikke som sådan, følte, at jeg nåede til et altoverskyggende klimaks, som jeg ellers havde forventet. Her er det vigtigt at gøre opmærksom på, at denne form for begyndelse, i et langsomt tempo, er kendetegnende for netop denne genre, og jeg vil derfor gerne slå en streg under, at romanen lever fuldt ud op til horror/gyser-genrens kendetegn, omkring at bruge godt med tid på at få læseren i en bestemt stemning. Herudover er den stille stigning i spænding, der ikke nødvendigvis kræver et voldsomt klimaks, også et af disse kendetegn. Jeg måtte blot erkende, at denne form for fortællestil ikke er min personlige kop te. Dette betyder også, at jeg er overbevist om, at andet bind i serien vil være fuld af fremdrift, fordi læseren har fået introduktionen til stedet og fortællingen i dette bind.

Sproget var ganske fint udformet og var klart med til at sætte stemningen. Jeg var særligt positivt overrasket over at se, at forfatteren havde valgt at skrive på jysk ved den ene karakter, der altid taler med dialekt. Det var yderst troværdigt og gav en finurlig krølle, efter min mening. Jeg må dog indrømme, at jeg havde blandede følelser omkring den måde, hvorpå der er en del gentagelser af bestemte fraser. De messende remser nævnes en del, såvel som andre gentagelser af beskrivelser mellem karaktererne (Jeg vil ikke gå i nærmere detalje for at undgå at røbe noget for jer, der endnu har til gode at læse bogen). På den ene side er remserne med til at sætte stemningen, og på den anden side står både remserne og beskrivelserne stærkere, hvis de ikke gentages, efter min mening. Jeg erfarede, at gentagelserne får en større effekt, hvis man læser historien højt, så dette vil jeg klart anbefale, at man prøver. Det var egentlig kun, når jeg ikke læste højt, at jeg følte, de ville stå stærkere alene.

Alt i alt en ganske interessant roman, der ikke minder om noget, jeg umiddelbart har læst før. Det eneste horror, jeg har læst, var Gåsehud-bøgerne, da jeg var omkring 10-års alderen, og Djævlepassagen kan ikke rigtig sammenlignes med disse, andet end at de er indenfor samme genre. Derfor var det sjovt at give sig i kast med genren på ny, selvom jeg nok må konstatere, at det nok ikke helt er min kop te i forhold til andre genrer. Ikke desto mindre et ganske fint bud på, hvad genren byder på, og jeg kan med fordel anbefale at læse den højt eller få den læst højt af en anden - Det gør kun oplevelsen endnu bedre (Jeg har selv testet det af). Det er også vigtigt for mig at slå fast, at jeg helt bestemt vil anbefale bogen til dem, der er vilde med netop denne genre. Jeg er ikke i tvivl om, at den vil være en fremragende oplevelse for jer, da jeg vil mene, at den lever fuldt ud op til kravene og stilen indenfor horror og gyser. Som nævnt viste det sig bare ikke at være helt så meget for mig, som jeg havde troet det måske ville være, så min læseoplevelse ikke blev helt som forventet, selvom jeg fandt den spændende alligevel. Jeg ønsker Karen Inge Nielsen masser af held og lykke med serien og giver hende 3,5 stjerner ud af 5 med på vejen herfra, såvel som et klap på skulderen for den fine portrættering af en religion, som mange måske ikke ved synderligt meget om.

Tusind tak til forlaget DreamLitt for anmeldereksemplaret! Det var en sjov og spændende oplevelse at læse denne bog!

Denne anmeldelse er helt og aldeles baseret på mine personlige meninger og holdninger og er på ingen måde blevet påvirket af hverken forlaget eller forfatteren.