Anmeldelse: Claire og Julemiraklet [Reklame/Anmeldereksemplar]

Billederne er fra min Instagram-profil

@annawchristensen

Information om bogen:

• Titel: Claire og Julemiraklet

• Forfatter: Luna Mørup

• Sideantal: 157

• Udgivet af: Forlaget Solvind

• Udgivelsesdato: 1. maj 2018

• Sprog: Dansk

• Ekstra info: Dette er forfatterens debutroman.

REKLAME

(Bogen er et anmeldereksemplar, jeg har modtaget fra forlaget www.forlagetsolvind.dk.

Alle holdninger er mine egne.)

Kort om handlingen

"Jeg skal fandme ikke til Frankrig!"

Claire er stadig i dyb sorg over farens død, da hendes mor beslutter, de skal være hos deres franske familie hele julen. Claire er både vred og frustreret, men med sine sytten år kan hun intet bestemme selv. Selvom det ikke ligefrem har været de nemmeste to måneder, må Danmark alligevel være bedre end åndssvage Paris. Ikke nok med alle taler fransk - et sprog Claire for længst har opgivet at lære, så er hun også tvunget til at være social, hvilket hun vil gøre alt for at undgå. Derfor er Claire overhovedet ikke i godt humør, da de når frem til familiens store hus.

Midt i al sin elendighed møder hun Fleur. Selvom Fleur er lidt underlig, nyder Claire at være sammen med hende. Det er som om, alt det dårlige forsvinder og bliver erstattet af noget helt ubeskriveligt. Da det går op for Claire, hun er forelsket i Fleur, bliver tingene for alvor besværlige.

• Fleur er en pige.

• Hun bor i Frankrig.

• Det er ikke sikkert, hun føler det samme.

• OG så er hun desuden forlovet med Claires fætter.

- Bogens bagsidetekst

Claire og Julemiraklet er en sød og hyggelig julehistorie, som alligevel formår at have nogle lag dybere i sig. Jeg er personligt selv glad for det ekstra lag med sorgen over tabet af Claires far. Netop sorg er et emne, der ikke er portrætteret særlig meget i dansk litteratur, medmindre man kigger blandt børnelitteraturen. Det er derfor forfriskende at se en debutant bringe emnet på tale og endda vise på ganske fin vis, hvordan sorgen kan påvirke adfærden utroligt meget. Claire lukker sig inde i sig selv og har virkelig svært ved at deltage i sociale aktiviteter. Faktisk har hun ikke engang rigtigt lyst til at deltage i dem længere og kan ikke overskue andre mennesker. Det er en super præcis måde at vise nogle af de problemer, man får, når man er igang med at bearbejde en så stor sorg, som tabet af en forælder uden tvivl er. Det gjorde mig glad, at netop disse problematikker fik lov til at skinne igennem i historien. Hertil bør det også nævnes, at jeg fandt Claries udvikling yderst fin. Den er et godt eksempel på, at sørgende ikke er fortabt til evig tid, og hvad der ellers findes af fordomme derude. Tilmed var sammenblandingen af "almindelige" teenagedilemmaer og Claires sorg ganske velskrevet og velskabt. Det fungerede godt, og der var ingen overvægt imellem dem, efter min mening.

Dog er jeg ikke helt sikker på, at måden, hvorpå familien reagerer på de forholdene mellem teenagerne, er særlig realistisk. Jeg tror på og håber, at der findes så åbne mennesker i verden, men at de øjeblikkeligt er så accepterende og støttende, når man tænker på, at Claire er en fremmed slægtning, finder jeg knap så overbevisende. Hvis det var sket i virkeligheden, tror jeg, at der ville have været mere drama familien imellem, før accepten ville komme frem. Derudover følte jeg også lidt, at situationen med Claires mor blev en smule ligegyldig for den samlede handling, selvom jeg sagtens kan se pointen med at have det med. Det gør noget for hende og Claires mor-datter- forhold, hvilket jo er en god ting og styrker romanen, men ellers synes jeg ikke, at episoden tjener noget formål. Jeg tænker, at der kunne være andre måder, hvorpå de kunne finde hinanden lidt igen, der ville give bedre mening.

Noget andet, der er ærgerligt, er, at slutningen blev meget brat og ud af det blå. Da jeg læste det, føltes det som om, vi pludselig var ved at løbe tør for sider, fordi det gik så stærkt med at få adskillige nye oplysninger nævnt på blot 3 sider (Længden på sidste kapitel). Jeg kunne godt lide slutningen, den var rigtig god, men den blev alt for forhastet efter min mening. Den skulle have fået lov at strække sig over nogle flere sider og brede sig mere ud. Der var omkring en million spørgsmål i mit nysgerrige hoved, som slet ikke nåede at blive besvaret, før jeg havde vendt den sidste side. Dette er både et plus og et minus, vil jeg mene. Plus, fordi jeg var interesseret i at høre mere om alt, der skete til sidst, og minus, fordi jeg ikke fik lov til at få det at vide.

Men ovenstående bemærkninger er egentlig det eneste ved plottet, jeg fandt lidt ved siden af. Ellers mener jeg, at det er en rigtig vellykket debutroman med en god og anderledes vinkel på nyforelskelse og sorg blandt unge.

Jeg har dog nogle rent tekniske bemærkninger, som mine forfatterøjne spottede undervejs. Grammatikken kunne godt bruge en lille efterlæsning, da jeg løbende stødte på småting med kommaet, hvilket jeg ikke synes skal have lov til at overskygge det veludviklede plot. Tilmed tænkte jeg også en del over, hvordan min læseoplevelse ville have været, hvis bagsideteksten ikke var så afslørende. Inden jeg overhovedet havde læst bogen, kendte jeg til nogle af de store overraskelser i plottet, og dermed blev jeg jo ikke overrasket alligevel. Her er det de 4 punkter til sidst i bagsideteksten samt stykket, hvor Claires forelskelse nævnes, jeg tænker på. Jeg er rimelig sikker på, at det ville have givet mig nogle gode overraskelser undervejs i læsningen, hvis ikke jeg havde vidst det i forvejen. Det kan naturligvis også være, det ikke var tiltænkt som overraskelser, det skal jeg ikke kunne sige. Hvis det ikke var tiltænkt som det, er det jo helt fint med en så afslørende bagsidetekst. Det skal også lige siges, at ovenstående ikke er ment som en hævet pegefinger, men blot som forslag, der kan overvejes.

Som førnævnt fandt jeg Claire og Julemiraklet ganske velskrevet og hyggelig. Jeg mener helt bestemt, at Luna Mørup kan være stolt af sig selv over sin debutroman. Jeg nød i hvert fald at læse den, også selvom det er forår og ikke jul lige nu. Det var ikke et problem eller et forstyrrende element, at historien foregår til jul, i det mindste ikke for mig. Så jeg vil mene, den kan læses på alle tider af året. Lige på falderæbet vil jeg også lige nævne, hvor glad jeg var for at se titlen spille sammen med selve handlingen i romanen. Jeg har altid elsket, når det er tilfældet. Og måden, hvorpå Luna Mørup har bundet en sløjfe på sin fortælling, var virkelig også flot klaret. Det var ikke påtvunget historien, som man nogle gange ser det, og det gav mig et smil på læben.

Alt i alt en rigtig fin lille roman, som jeg hyggede mig med. Sådan en præstation fortjener et flot sæt stjerner, og jeg vælger derfor at give Luna Mørup 3,5 stjerner og et stort tillykke med udgivelsen med på vejen! Flot klaret! Du kan være stolt af dig selv, Luna!

Tusind tak til Forlaget Solvind for at give mig et anmeldereksemplar af bogen. Det var en dejlig læseoplevelse.

Denne anmeldelse er helt og aldeles baseret på mine personlige meninger og holdninger og er på ingen måde blevet påvirket af hverken forlaget eller forfatteren.