Anmeldelse: Grænsen til Trafallas: Del 1 - Den halves arv [Reklame/Anmeldereksemplar]

Billederne er fra min Instagram-profil

@annawchristensen

Information om bogen:

• Titel: Grænsen til Trafallas: Del 1 - Den halves arv

• Forfatter: Julie M. Day

• Sideantal: 466

• Udgivet af: Skriveforlaget, Forlaget Leatherbound

• Udgivelsesår: 2017

• Sprog: Dansk

• Andre værker af samme forfatter: Grænsen til Trafallas: Del 2 - Skyggen fra Nord (2018)

• Ekstra info: Andel del af fortællingen om Grænsen til Trafallas (Grænsen til Trafallas: Del 2 - Skyggen fra Nord) udkommer om blot 2 dage, fredag d. 15. juni 2018! Derudover er der netop udkommet en ny version af Grænsen til Trafallas: Del 1 - Den halves arv hos Forlaget Leatherbound, som til forskel for denne udgave er i hardback samt indeholder et flot kort over Trafallas.

REKLAME

(Bogen er et anmeldereksemplar, jeg har modtaget fra Forlaget Leatherbound.

Alle holdninger er mine egne.)

Kort om handlingen

"Hvad er jeg?" gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlagt. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret.

"Du er halv," sagde han så.

De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl - den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt.

Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?

Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde ofre sig for at redde dem, man elsker.

- Bogen bagsidetekst

Grænsen til Trafallas: Del 1 - Den halves arv var i den grad en forrygende læseoplevelse! Allerede fra start var jeg interesseret og fascineret, særligt fordi man til en forskel følger en 22-årig kvinde, hvilket er noget af en sjældenhed i fantasygenren. Oftest er de ældste hovedpersoner, i hvert fald som jeg har stødt på, 19 år gamle. Så det var virkelig en fornøjelse at opleve et fantasyunivers tage form, hvor der ikke er nogen teenagere eller børn involveret på noget tidspunkt - dette er helt perfekt for læsere som jeg, der er blevet for gamle til teenagekarakterer. Man vil altid kunne læse alle former for bøger, også dem med unge karakterer, uanset hvor gammel man bliver, bevares. Men det er bare ikke den samme læseoplevelse, når man ikke rigtigt kan connecte med hovedpersonen, fordi man er et helt andet sted og har en anden alder end vedkommende. Sådan er det i hvert fald gået hen og blevet for mig. Jeg nyder dem stadig, men kan tydeligt mærke, at jeg ville have fået langt mere ud af de bøger og karakterer, da jeg var yngre. Sådan er det ikke, når man følger Grace, og det er klart et plus.

Grace er en mere moden, observerende og tænksom karakter, hvilket går godt i tråd med hendes alder. Hun er ikke helt voksen endnu, men det er tydeligt, at hun er få skridt fra for alvor at træde ind i sit voksenliv. Jeg er ret så vild med, at hun samtidig med at være observerende også er en karakter med holdning. Hun fortæller ikke bare, at stedet ser sådan ud, og så skete det her, hun fortæller også, hvad hun tænker om det, og hvad hendes mening er. Det er ikke en kvinde, som lægger skjul på sine personlige holdninger, når hun finder noget tåbeligt eller uretfærdigt, og det er en fornøjelse at se. Og når man så tilføjer den tænksomme kant til førnævnte, bliver hendes måde at fortælle historien på kun endnu mere interessant. Dog er der nogle steder, hvor hun, efter min mening, stiller alt for mange spørgsmål lige i træk. Jeg mindes at have talt et sted, hvor Grace på én side stiller 6 spørgsmål, og mange af dem lige efter hinanden. Der er mange tretrinsraketter (Tre spørgsmål i følge af hinanden), og dette bliver lidt for meget nogle steder. Heldigvis er det ikke i hele romanen, og derfor bliver det ikke et stort forstyrrende element. Mere sådan at man føler, man får lidt for mange tanker oveni hinanden.

Grace er ikke den eneste spændende karakter i romanen, tværtimod fandt jeg faktisk alle karaktererne interessante på hver sin måde. Flere af dem kommer man godt i dybden med og under huden på, men der er også nogle, der har efterladt spørgsmål hos mig - særligt Geíwel og Ethellion kunne jeg godt tænke mig at lære bedre at kende, hvilket jeg håber på at komme til i den næste bog i serien.

Julie M. Day har udvist et flot talent i forhold til at skabe både sine karakterer og sin magiske fantasyverden. Alt er gennemført og godt udformet, og det er tydeligt, at vi kun får en flig af Trafallas at se i denne del af serien. Man fornemmer tydeligt, at der er massevis af lag og historie at dykke ned i, hvis man graver dybere i universet. Specielt det fantastiske dyreliv i Trafallas fangede min opmærksomhed. Der er tusindvis af fascinerende og dødbringende dyr i universet, som jeg er vild efter at høre mere om. Jeg blev i særdeleshed fænget af skyggerne, der kan overtage kroppe og snylte på dem, indtil kroppen dør. Det er et vanvittigt væsen, der får én til at krumme tæer, og alligevel vipper man på stolen efter at høre mere. Forfatterens fantasi fejler absolut intet, og det er en sand fornøjelse at blive lukket ind i hele det tankevæld, der tydeligvis lægger i Trafallas-universet.

Som det kan høres på ovenstående afsnit af anmeldelsen, er jeg ganske begejstret for denne roman og dens univers, dog er der nogle småting, jeg var knap så begejstret for, udover det jeg allerede har nævnt. Der er brugt usædvanligt mange udråbstegn i denne bog, steder hvor det bliver overflødigt og giver en forkert tone. Dette kunne jeg ikke lade være med at studse og undres over, da jeg faktisk aldrig før har set så mange udråbstegn i én roman. Jeg tror, jeg har fanget, hvilke tanker der ligger bag. Men alligevel fungerer det ikke for mig og bliver i stedet et forstyrrende element. Jeg tror personligt, at det, udråbstegnene de fleste steder er ment til at skulle give, er en"aha!" effekt, da de oftest bruges i Graces tanker. Desværre synes jeg ikke, at de får netop dét udtryk frem. For mig bliver det mere en forstyrring i fortællertonen.

Ellers har jeg faktisk ikke andre minusser at lægge vægt på, hvilket altid er skønt for en anmelder at kunne sige, efter min mening.

Jeg er fuldstændig vild med dette univers, og må nok også krybe til korset og indrømme at jeg flere steder blev gjort blød om hjertet af den kære Zachos. Det var en skøn læseoplevelse, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg kun skal vente nogle dage, før jeg kan komme til at læse fortsættelsen. Ovenpå den store cliffhanger, jeg blev efterladt med, sitrer alt i kroppen efter at finde ud af, hvad der nu skal ske. Stort tillykke med den virkelig flotte debut, du har lavet, Julie M. Day - Det er bestemt en mindeværdig én af slagsen! Du kan være ganske stolt af dig selv!

Tilbage er der kun at sige hjerteligt held og lykke med udgivelsen af Skyggen fra Nord, såvel som alle dine fremtidige udgivelser. Foruden en stor lykkeønskning får du også 5 lysende stjerner med på vejen herfra! Tusind tak for læseoplevelsen!

Tusind tak til Forlaget Leatherbound for anmeldereksemplaret! Jeg nød virkelig at læse denne bog og kan ikke vente med at skulle læse den næste i serien!

Denne anmeldelse er helt og aldeles baseret på mine personlige meninger og holdninger og er på ingen måde blevet påvirket af hverken forlaget eller forfatteren.